Fjernvarme logo   Fjernvarme   Danfoss ECL 110 varmeregulator m.m.

ECL 110 varmeregulator


En dansk fjernvarmeinstallation kan bestå af tre primære komponenter:

I fjernvarm.dk kan ses brugerorienterede beskrivelser af de tre komponenter og en række andre beskrivelser relateret til en typisak fjernvarmeinstallation.

Den vandrette del af menuen ovenfor følger opbygningen af de to manualer, der medfølger ECL 110 ved levering.
Drop down menuen under Produkt giver adgang til data om bl.a. 603 varmemåleren og Termix varmeunitten og komponenter knyttet til den.
Derudover indeholder drop down menuen oplysninger af generel nytte for fjernvarmebrugere.

Der er ingen datafællesskab eller andre sammenhænge mellem Danfoss ECL 110 og Kamstrup 603.

Startskærm   

OBS: Der må kun startes på en ny trykke-på-knapper sekvens, når startskærmen er i hvilestilling.

Når ECL 110 er i "hvilestilling" og ikke bruges til noget vises denne skærm (Temperatur og Mode) uden belysning af baggrund og uden pil i højre side.

ECL 110 startskærm

Efter afsluttet brug slukkes baggrundslyset automatisk efter nogle minutter.

Aktuel ønsket stuetemperatur og Mode (se nedenfor) vises når skærmen er slukket og indtil den som tændt anvendes til andet.



Manual mode   

Under arbejde med ECL kan man ved et uheld få vist "Manual" mode på skærmen.
Manual mode må kun anvendes af tekniker under vedligehold og skal forlades igen.

  • Skift med pil-op / pil-ned til den rigtige mode.
  • Lad ECL være i fred nogle minutter.
  • ECL skifter automatisk til startskærm og lyset i skærmen lukkes.
  • Den valgte mode er nu blevet autuel mode.

Vigtige indstillinger for daglig drift.

Blandt de mange indstillinger, det er muligt at foretage i ECL 110 / Termix er der nogen, der er vigtigere i det daglige end andre. Disse er især:

  • "Stuetemperatur"
    Indstilling til samme automatiserede rumtemperatur året rundt.
    Se under Stikord.
  • Anvendelsesmåder (Mode)
    Skift mellem:
    • samme stuetemperatur hele tiden
    • natsænkning via tidsplan
    • sænket temperatur hele tiden
    • stand by temperatur
    Se under Stikord.
  • Sommerluk
    Lukning af varmesystemet (ikke brugsvand), i den tid af dagen udetemperaturen er højere end en anført temperatur.
    Se under Stikord.
  • Returtemperatur - FJV-vand
    Styring af returtemperaturen på vand retur til FJV-værket. Kan have betydning for afregning.
    Se under Stikord.
  • Radiatorindstillinger
    Fast indstilling af radiatorer.
    Se under Stikord.
  • Brugsvand Temperatur
    Regulering af temperaturen på brugsvand.
    Se under Stikord.

Relevante stikord. Et godt sted at starte med at lære ECL 110 at kende.

De vigtigste "knapper"   

De vigtigste "knapper" at anvende i den daglige styring af fjerncarme er:

  • "Stuetemperatur"Temperaturen i boligens varmeste rum. (Se Stuetemperatur og Daglig brug | Temperatur.)
  • ReturtemperaturTemperaturen på returvand fra radiatorer og videre til FJV. (Se Returtemperatur og Retur 4000 | Linie 4030.)
  • VarmekurveHældning på varmekurven. (Se Varmekurve og Fremløb 2000 | Linie 2175).
  • "Sommerluk"Udetemperatur for lukning af anlægget. (Se Sommerluk og Linie 5179).

Afkøling   

Afkøling er temperaturforskellen mellem fremløb og returløb og altså den varme der bruges - og udnyttes.

  • FJV afkøling
    Temperaturen på FJV-fremløbet har man som bruger ingen indflydelse på. (Kan aflæses med Kamstrup > 3)
    FJV-returtemperaturen vil altid være (næsten) identisk med varmekredsens returtemperatur (S4 Aktuel).
    Den kan man styre med linie 4030. Den bør som udgangspunkt være ca. 37°C eller lavere.
    FJV-returtemperaturen fra Brugsvand kan man ikke aflæse / styre.
    Det er set et sted at afkølingen bør være ca. 30+ °C for at have en god varmeøkonomi.
    Den "ideelle" fremløbstemperatur vil derved være ca. 75-80°C. Men hvad så, hvis den er noget andet?
  • Varmekreds afkøling
    Varmekredsens fremløbstemperatur styres primært med Daglig brug | Temperatur ("Stuetemperatur") og varmekurven.

Brugsvand   

Temperaturen for brugsvand til vandhaner styres manuelt med TPV-ventilen foran på Termixen.
Det kan i ECL 110 linie 7052 styres, om der skal lukkes ned for fremløb til opvarmning for varme under opvarmning af brugsvand.

For at få så lav en returtemperatur som muligt, vil det være økonomisk fornuftigt at sætte TPV-ventilen til så lav en temperatur som muligt. Ca. 50°C er set foreslået.

Juster indtil ønsket temperatur fundet (evt. støttet af måling med termometer).

Cirkulationspumpe   

Pumpens hastighed bør sættes så lavt som muligt.

Se Produkt | Grundfos cirkulationspumpe.

Dato-tid / Sommertid / Sommerlukning   

Indstilling af dato og tid: 1000.
Sommertid / Vintertid: 7198.
Sommerlukning 5179 og "Fremløbstemperatur - Varme kredsløb" nedenfor.

FJV-vand   Fjernvarmevand

De første 7-8 menupunkter, der kan aflæses på KAMSTRUP 603 varmemåleren, viser for FJV-vandet data om forbrug, temperaturer og mængder.
Varme-effekten bruges i akkummuleret form til fakturering.

Se Produkt | Varmemåling | Beskrivelse af Kamstrup menu og Mit forbrug | Forbrug.

Fremløbstemperatur   Varme kredsløb

Med en fast hastighed på cirkulationspumpen bliver det fremløbstemperaturen der bestemmer, hvor meget varme, der føres frem til radiatorer / gulvvarme. Der vil derfor være forskel på den nødvendige fremløbstemperatur alt efter om der er lunt eller pivkoldt udenfor.
Fidusen er, dynamisk at fremføre så meget varme at radiatorventilerne kan lades urørte.

ECL 110 Fremløbstemperatur
2175 = 1,2    2176 = 0°C
* Sommerluk aktiv

Den ønskede fremløbstemparatur (S3) beregnes hele tiden automatisk ud fra de to kendte grundlag: Valgt "stuetemperatur" og aktuel udetemperatur. (Se eksempler i tabellen til højre herfor.):

Fremløbstemperaturen i koldt vejr kan ikke blive højere end linie 2178.
fremløbstemperaturen i varmt vejr kan ikke blive lavere end linie 2177.

  • Udetemperatur lavere end "Sommerluk" (5179):
      Fremløbstemperaturen styres af:
    • Den brugerstyrede "stuepemteratur" fra Temperaturer | Temperatur eller fra rumføler (begge S2) og
    • Den dynamiske udetemperatur, som målt med den udendørs temperaturføler, og dens påvirkning af varmekurven.
    • Samt noget matematik.
  • Udetemperatur højere end "Sommerluk" (5179) - sidste kolonne i tabellen*:
      Fremløbstemperaturen styres af:
    • Sommerluk træder i kraft og den ønskede fremløbstemperatur styres af Stand By-temperaturen i 7093. (Fabriksopsætning 10°C.)
    • Cirkulationspumpen stoppes.
    • Se Sommerluk nedenfor.

Motoren og den tilknyttede ventil på FJV-retur åbner / lukker til enhver tid så meget, at der trækkes så meget varmt FJV-vand ind i varmeveksleren, at den leverer fremløbsvand med samme temperatur som den beregnede. Der vil dog på grund af kompleksiteten og neutralzonen i linie 6187 være glidende afvigelser mellem de to temperaturer. (Som regel nogle få °C, men op til 10 er set).

Fremløbstemperatur

Følgende forslag til fremløbstemperatur er set:

  • Vinter med hård frost: 60 °C.
  • Tidligt forår med spredt nattefrost: 35-45 °C.
  • Tidligt forår uden nattefrost: 35-40 °C.
  • Sent efterår uden nattefrost: 35-40 °C.
  • Sent efterår med spredt nattefrost: 35-45 °C.

Frostbeskyttelse   

Frostbeskyttelse styres med linierne: 7077, 4085, 2177.

Gulvvarme   

Disse indstillinger er set anbefalet:

  • Temperatur: 20
  • 2175 Hældning på varmekurve: 1,4
  • 2177 Min. temp.: 30°C
  • 2178 Max. temp.: 70°C
  • 7010 ECA addr.: OFF
  • 7062 Knækpunkt (i varmekurve): 40°C

Indstilling   Sæsonindstilling af ECL 110

Man kan vælge at indstille ECL 110 så man har det dejligt lunt mens en vinterlig polar bombecyklon passerer forbi og så bibeholde indstillingen selvom DMI melder om tropenætter.

Mode   

Se Daglig Brug | Mode.

Radiatorer   Afkøling

Radiatorerne er sidste led i varmekredsens fremløb og første led i dens returløb.
Deres primære opgave er ved afkøling at overføre den individuelt ønskede mængde varme fra varmkredsens vand til den omgivende luft.

Tommelfingerreglen for et velfungerende varmeforløb i radiatorerne er, at de skal være varme ved fremløbspunktet og lune ved returløbspunktet. Omkring returløbet kan følgende forhold gøre sig gældende:

  • Kold
    Der er sandsynligvis lukket for radiatoren.
  • Lun
    Radiatoren fungerer korrekt og god temperatur på returløb.
  • Varm
    Radiatoren fungerer ikke ordentligt og høj temperatur på returløb. Det kan der være (mindst) to årsager til:
    • Cirkulationspumpe
      Cirkulationspumpen sender (ved lavest mulige hastighed) så meget varmt vand frem, kan det ikke nå at blive afkølet i ellers velfungerende og veldimensionerede radiatorer, før det sendes retur. Er der et problem for alle anlæggets radiatorer og det kan konstateres (af en fagmand) kan det overvejes at udskifte cirkulationspumpen.
    • For lille dimensionering
      Forud for etableringen af et nyt varmesystem beregnes det, hvor store (hvilken kapacitet) radiatorerne skal have for at levere den mængde varme det enkelte lokale skal bruge for at være ordentligt opvarmet. Er der lavet en regnefejl kan det være en udfordring senerehen at skifte radiatorer.

In casu: Ved tidligere varmekilder olie/gas var radiatorernes returtemp. lun. Nu er den varm. Den samlede afkøling i varmekredsen (incl. i rør) er nu 11-12 °C når den er bedst.

Anlæggets samlede afkøling i radiatorer samt fremløbs- og returrør kan beregnes som (S3 aktuelt - S4 aktuelt).

Radiatorindstillinger   

Fidusen bag varmestyring med ECL og udeføler er, at radiatorventilerne kan indstilles en gang for alle, og at ECL og den automatiske måling af udestemperatur derefter (via styring af fremløbstemperaturen) leverer samme stuetemperatur, hvadenten det er koldt eller varmt udenfor.

  • Udvælg det / de rum, der altid skal have "stuetemperatur" = den højeste temperatur i boligen. Luk helt op for radiatorerne i disse rum.
  • Juster Daglig brug | Temperatur indtil den ønskede stuetemperatur er nået. (Det gøres bedst i kolde / kølige perioder).
  • I rum, der skal være koldere, indstilles radiatorventilerne, så den lavere temperatur opnås.
  • I sommerperioden kan det, udover sommerluk, være relevant at sætte Daglig brug | Temperatur lidt lavere.

Returtemperatur   FJV-vand

Med fjernvarme via en Termix skal man ikke forholde sig til en, men to returtemperaturer:

Kamstrup 603

Kamstrup 603 registrerer ganske mange varmedata som en gang dagligt overføres elektronisk til fjernvarmeværkets administratyionssystem. En af dataene er returtemperaturen ved FJV-vandets afgang fra Termixen. Den viser den samlede / fælles returtemperatur for vand fra både varmekredsen og brugsvandskredsen.

Et skema til at følge med i de daglige returtemperaturer kan hentes på Produkt | Mit forbrug.

FJV-værket bruger vandmængden og returtemperaturen som en del af afregningsgrundlaget. Nogle uddeler dummebøder, når returtemperaturen er over en vis grænse. Andre giver bonus, når den er under en vis grænse. Brugen af begge dele samtidig er set. Andre igen bruger kun den rene returtemperatur som afregningsgrundlag.

Uanset FJV-værkets afregningsmetode vil det antagelig altid være økonomisk fordelagtigt at have så lav en returtemperatur som muligt på FJV-vandet.

Der kan og skal ikke foretages nogen justering af Kamstrup 603.

Har man på FJV-værkets hjemmeside adgang til Min side | Mit forbrug, er det Kamstrup-dataene, der danner grundlag for de data, der vises.

ECL 110

Termixen leverer returvand til FJV-værket fra hhv. varmveksleren til brugsvand og varmeveksleren til varmevand.

Returtemperaturen fra brugsvandskredsen kan ikke hverken måles eller styres.

Returtemperaturen fra varmekredsen kan styres med linie 4030. Den er brugerens eneste mulighed for at styre den samlede "Kamstrup-returtemperatur" ovrfor FJV-værket.

Da de to returtemperaturer vedrører to forskellige situationer, kan det ikke undre, at de kan (og oftest vil) være forskellige.

For at undgå regningsmæssige overraskelser, bør temperaturen i linie 4030 som udgangspunkt sættes et par grader lavere end den eventuelle afregningstemperatur hos FJV-værket. Derfra kan der så evt. "finjusteres" på den sikre side af afregningsgrænsen. For at nå dertil er det nødvendigt nøje at følge situationen (måske næsten dagligt) på FJV-værkets "Min side".

Rumtemperatur   

Se Stuetemperatur nedenfor.

Sommerluk   

Se også Fremløbstemperatur - Varme kredsløb ovenfor.

Sommerluk kan komme på tale, når udendørstemperaturen i en kortere eller længere del af døgnet er så høj, at der ikke er behov for ekstra rumopvarmning med FJV.

Med linie 5179 styres, hvornår sommerlukning (udkobling) af varmefremløbet skal ske. Default 17°C.

Der kan opstilles (mindst) 3 scenarier for at anvende Sommerluk:

  • Normal
    Der lukkes for varmefremløbet, når udetemperaturen (Temperaturer S1 - Aktuel) er højere end temperaturen i linie 5179. Man vil således hen over døgnet have en styret blanding af varmefremløb og ingen varmefremløb. Ved længere varme perioder kan et flisegulv med gulvvarme således nå at blive meget "fodkoldt" trods tilstrækkelig naturleveret rumtemperatur.
    Linie 5179 kan ændres efter ønske. Cirkulationspumpen stopper i sommerluk-perioder.
  • Helt lukket
    Der kan lukkes helt for rumopvarmning ved at sætte linie 5179 så lavt, at det er usandsynligt at udetemperaturen vil blive lavere (f.eks. 5°C). Et flisegulv med gulvvarme kan da være meget "fodkoldt" trods tilstrækkelig rumtemperatur. Cirkulationspumpen stopper helt.
  • Aldrig lukket
    Der kan lukkes helt for sommerluk ved at sætte linie 5179 så højt, at det er usandsynligt udetemperaturen vil blive højere (f.eks. 50°C). Det fodkolde flisegulv med gulvvarme vil da være lunt.
    Der kan foretages lidt vermeregulering med:
    • Luk (næsten) helt for alle radiatorer. Lad være helt åbent for gulvvarmen.
    • Brug stuetemperaturen (Daglig brug | Temperatur) til at regulere, at man lige slipper fri af "fodkulden".
    Denne metode tilfører ekstra brug af fjernvarme, selvom den naturlige rumtemperatur er høj nok. Den skal derfor benyttes med varsomhed af hensyn til både varmetilførsel og -regning. Der kan selvfølgelig udlignes temperaturmæssigt ved et par ekstra nøk på airconditionen og dermed lidt ekstra på elregningen.

På gode sommerdage kan det daglige FJV-forbrug iflg. E|Forsyning komme ned på 0,001 MWh. Dette forbrug synes (også iflg. E|Forsyning) automatisk at udløse, at dagens FJV-returtemperatur stiger med ca. 10°C sammenlignet med andre dagsforbrug. Med flere af disse dage kan det evt. blive svært at undgå dummebøde på regningen.

Stand by / Frostsikring   

Anlægget sættes (via STAND BY mode) til lave temperaturer, der sikrer mod frost.

Temperaturniveauet styres via linien:

  • 7093 Stand by temperatur i fremløb

"Stuetemperatur"   

Når man har teknik til rådighed, hvormed man kan lade udetemperaturen styre den varmemængde, der skal til for at holde en stabil indetemperatur, kan man ligeså godt udnytte den / give den en chance.

Vælg det rum i beboelsen, der skal have den højeste fysiske temperatur (= stuetemperatur) og bestem denne med termometer. (Ofte opholdsstuen).

Skru helt op for alle radiatorer i beboelsesrum, der skal have denne høje temperatur.

Lad teknikken arbejde i fred.

Giver det en jævn "overvarme" eller "undervarme" juster da Daglig brug | Temperatur indtil en passende stuetemperatur leveres. Denne tekniske stuetemperatur (der er stedfortræder for rumføleren i installationer med gulvvarme) skal nok typisk være 20-22 °C. Den tekniske temperatur kan godt / vil ofte afvige fra den fysiske stuetemperatur.

Når Daglig brug | Temperatur er "kørt ind", skal den leverede stuetemperatur som udgangspunkt gerne være "helårsholdbar". Der kan dog i perioder opstå afvigelser, når den udendørs temperaturføler grundet specifikke påvirkninger fra solen i korte perioder er ude at trit med de faktiske temperaturforhold. Radiatorstyring kan da være hensigtsmæssig.

Rum, der skal have en lavere temperatur end stuetemperatur, skal være aflukkede og radiatorventilerne sættes til mindre end fuldt åbne.

Om radiatorerne   

Følgende udsagn er sakset hist og pist.

"Normalt er det billigst med lavest mulig fremløbstemperatur, så der er mindst mulig varmetab i rørene, men jo afhængig af rørenes placering og isolering."

"Du skal sørge for at have en ordentlig afkøling på dine radiatorer. Hvis din fremløbstemperatur til radiatorerne er for lav, kan radiatorerne "ikke følge med", og returtemperaturen (bunden af radiatorerne) bliver for høj."

"Husk at tjekke bunden af dine radiatorer - der skal de være kolde. En enkelt radiator, som er indreguleret forkert, kan ødelægge det hele. "

Temperaturer S1 - S4   

De 4 sæt temperaturer giver et nemt dagligt indblik i varmeanlæggets tilstand.

Ude temperatur   

Anvendelse af udetemperaturen (5020) er en forudsætning for at varmekurven kan styre en økonomisk temperatur for fremløb til radiatorer - som overbygning til Daglig brug | Temperatur.

Udetemperaturen og en del matematik anvendes til at etablere varmekurven, der automatisk sikrer: lunt vejr = lav fremløbstemp. og pivkoldt vejr = høj fremløbstemp.

Varmekurve   Hældning

Varmekurvens hældning medvirker til at "oversætte" en given udetemperatur til en given ønsket fremløbstemperatur. Jo højere hældningen er jo større vil stigningen være i fremløbstemperaturen ved faldende udetemperaturer.

I boliger med høj energiklasse vil der være mindre behov for varmetilførsel for at opnå en given stuetemperatur, end der vil være i boliger med lav energiklasse. Varmekurvens hældning styrer den fremløbstemperatur der skal tilstræbes ved en given udetemperatur. Hældningen skal derfor alt andet lige være lav i beboelser med høj energiklasse og høj i boliger med lav energiklasse. følgende forslag er set:

  • 0,3 - 0,5 i velisoleret hus med gulvvarme.
  • 1,0 - 1,2 i velisoleret hus med radiatorer.
  • 1,4 - 1,6 i ældre, fritliggende hus med radiatorer.

Hvis stuetemperaturen ikke kan "følge med" ved faldende udetemperaturer sættes varmekurven op. Omvendt sættes den ned, hvis stuetemperaturen "koger over" ved stigende udetemperaturer.

Der kan også forekomme situationer, hvor der er hensigtsmæssigt at forskyde varmekurven sidelæns.

Skemaer til notering af fjernvarmedata.

    Skema til registrering af månedlige varmeomkostninger et år ad gangen.

Effekt = Fakturaens 2 MWh-tal under "Forbrug".
Effektpris = Pris fra fakturaens 2 MWh-linier gange moms (1,25).
Faste omk. = Pris fra linierne med antl dage i teksten gange moms (1,25). Andre omk. = pris på øvrige fakturalinier gange moms (1,25).

    "Dagbog" for Sx- og FJV-temperaturer.

Links til relevante sider.

Videoer relateret til ECL 110 og App130.


    Danfoss ECL 110: Lær om de grundlæggende funktioner
Generel info om ECL 110.

    Fejlfinding på ECL 110
Temperaturer, Manuel mode: Ventil, Pumpe. Mode: manuel -> Auto.

    Danfoss ECL 110: Lær om indstilling af tidsplan, funktioner og temperaturer.

  • Dato og klokkeslet
  • Tidsplan
  • Skift funktioner (Mode)
  • Rumtemperatur i Komfort og Reduceret.
  • Rumtemperaturens påvirkning af fremløbstemperaturen.

    Danfoss ECL Comfort 110 – Tidsindstilling
Indstilling af sprog, dato og klokkeslet.

    Danfoss ECL Comfort 110 – Optimering
Indstilling af varmekurven: 2175, 2178 og 6186.

    Danfoss ECL 110: Lær om indstilling af varmekurve, knækpunkt, motorkøretid samt sommerudkobling

  • Varmekurve: 2175, 2176, 2177 og 2178.
  • Knækpunkt: 7162.
  • Motorkøretid: 6186.
  • Sommerudkobling: 5179.

    Danfoss ECL 110.

  • Ændring af sprog og applikation
  • Fabriksnulstilling
  • Låsning af indstillingerne

    Indstil ECL 110 fra radiator til gulvvarme

    ECL 110 opsætning af menu

    Danfoss ECL 110: Ændring af sprog og applikation, fabriksnulstilling og låsning af indstillinger


I bestræbelserne på at blive en god lokal varmemester savnes følgende i ECL 110:

Returtemperatur - varmekredsløb   

Termometer - returtemperatur
Max. temp. 110°C

Returtemperaturen fra varmekredsen kan ikke ses nogetsteds i ECL 110. Dette indebærer hhv:

  • at man ikke kan se, hvor meget varme der suges ud af det fremløbne vand.
  • at man ikke kan se, hvor langt man (næsten) kan få returtemperaturen til FJV (Kamstrup 4 klik) ned.

Løsning: Indsættelse af returtemp. fra varmekreds (og evt. afkøling) som S5.

Midlertidig løsning: Indsæt føleren fra et ledningsbaseret termometer bagved egen PE-isolering på rør 4 fra venstre. Permanent placering vil være at foretrække.

Fremløbstemp. FJV-vand   

Fremløbstemperaturen fra FJV kan ikke ses nogetsteds i ECL 110, men kun i Kamstrup 3 klik. Dette er upraktisk.

Løsning: Indsættelse af fremløbstemp. i FJV-kreds (og evt. afkøling) som s6.

Midlertidig løsning:Læs fra Kamstrup eller indsæt et ledningsbaseret termometer bagved egen PE-isolering på rør 1 fra venstre. Permanent placering vil være at foretrække.